Refererer de beslutninger som blev truffet på mødet.
Referatet er udarbejdet af procesledelsen
Mødet blev afholdt på International Apostolsk Højskole i Kolding
Afbud fra Anders Bartholdy onsdag aften pga. begravelse
Onsdag d. 16. 01.:
Fokus for aftenen var fællesskab, frie samtaler i forhold til processen, bøn.
Johs. Hansen havde bl.a. et kortere indlæg på TRs vegne omkring 1. frisættelse af tjenester (det kan opleves som værende trådt lidt i baggrunden i processens forløb) og 2. hvordan fædre og sønner kan finde sammen og tjene sammen fremover (således at processen opfattes som mere end et generationsskifte.) Disse to forhold blev bl.a. debatteret.
Torsdag d. 17.01.:
1. Indkomne kommentarer:
A) Et indlæg skriftlig indlæg er kommet. Indlægget havde 3 hovedpunkter:
1) Bekymring at apostolsk kirke lukker sig om sig selve med de klar formuleringer om forpligtelse på forskellige måder.
2) Nationalrådets funktion i forhold til at ”vælge” teamledere og team så , det ikke bare bliver et gummistempel.
3) Definering af fælleseje.
Kommentarerne tages med ind i på de punkter hvor de er relevante
B) Mundtlig kommentar fra Jens Erik Jacobsen vedr. kommunikation og ejerskab af processen i forhold til mindre menigheder.
Der kunne være behov for at disse menigheder kunne få en samtale med en fra procesgruppen. Vi blev enige om at alle fra procesgruppen med fordel kunne sige ja til at fortælle mere om processen hvis nogen spørger.
2. Den videre proces: Forsoningsdelen
Der resterer kun en enkelt samtale fra listen. Der var endnu et godt vidnesbyrd om en god og frugtbar samtale
3. Den videre proces : Strukturdelen
3.1. Tiltrædelseserklæringen:
Kun Missionssøjlen blev drøftet. Der var ingen kommentarer til de øvrige søjler
3.1.4 Mission:
Søren Viftrup m. Fl.har udarbejdet oplæg.
Resultatet af drøftelserne er nu indarbejdet i vedlagte ”Samlet output fra processen, version 2”.
Tiltrædelseserklæringen er således klar til at blive fremlagt på pastorsamling til en sidste æltning.
3.2. Akkrediteringsprincip:
Drøftelse af akkrediteringsprincippet og tankegangen heri. Idégrundlaget for akkreditering har sit udspring i tiltrædelseserklæring. Fremtidssynet er at højne kvalitet, mangfoldighed og synliggørelse.
Outputtet af akkrediteringsdrøftelsen er nu indarbejdet i ”Samlet output fra processen, version 2”.
Vi vil nedsætte en arbejdsgruppe som kan udvikle dette princip frem til Nationalrådssamling i Maj 08.
3.3 Strukturmodel:
Strukturen er en basisstruktur for vores netværk af menigheder (højre side) og fællesskab af tjenester. (venstre side).
Begrebet ”Netværk af menigheder” antyder at vi er ”selvstændige” menigheder der deler ressourcer og stordriftsfordele sammen.
Begrebet ”Fællesskab af tjenester” antyder at vi gerne vil forpligte os på hinanden, berige hinanden og stå til ansvar for hinanden i forvaltningen af vores tjenester.
Følgende er svar på nogle af de spørgsmål om strukturen som vi har stillet os selv løbende eller er blevet præsenteret for løbende ved indkomne bidrag til processen:
3.3.1. Hvad gør vi med allerede indgåede associeringsaftaler? (Tønder, Næstved)
Aftalerne kan fortsætte – på grund af den særlige situation hvor pinse- og apostolsk kirke er fusioneret. Vi vil gerne sende det signal at vi ikke ønsker at lukke os om os selv. Fremadrettet bliver der ingen særlige assoocieringsaftaler.
To fra procesgrupppen tager en samtale med henholdsvis Næstved og Tøner
3.3.2. Hvordan kan vi perspektivere vores model i forhold til Frikirkenet?
Som procesgruppe vil vi opfordre til aktivt at gå ind som menigheder og tjenester i Frikirkenet. Vi ser også mulighed for at vi finder flere og flere fællesnævnere med Frikirkenet og vi er åbne for hvad fremtiden bringer for øget fællesskab. (Se vedlagte illustration)
3.3.3. Hvordan har vi det med at teamlederen sætter sit eget team? (Nepotisme mv)
Vi vil gerne finde en model som tager det alvorligt at den lokale menighedsledelse er er i centrum og dermed også har medindflydelse. Vi vil også gerne finde en model som tager det alvorligt at teams er mere dynamiske når teamlederen kan præge/vælge hvem der skal sidde i teamet
Vi har besluttet følgende model for udvælgelse. Proceduren er den samme ved både serviceteam og tjenesteteam, men er for eksemplets skyld beskrevet for tjenesteteamet her.
I god tid inden en nationalsamling, indstiller menighedsledelserne hvem de ser som teamleder for tjenesteteamet samt 4 navne på øvrige teammedlemmer.
De to kandidater der har fået flest indstillinger kommer til valg for Nationalrådet. Den kandidat der vælges af Nationalrådet skal sammensætte sit team blandt de 10 navne på teammedlemmer som fik flest indstillinger fra lokalmenighederne.
Når det gælder Serviceteamet er det værd at bemærke at der er to fødte medlemmer. Lederen af servicecenteret og en repræsentant fra Tjenesteteamet.
3.3.4. Hvem kan vælges som supervisor?
Som procesgruppe er vi ikke helt klare på hvorvidt den lokale menighedsledelse skal kunne vælge frit mellem alle akkrediterede tjenester eller om kredsen skal gøres mindre ved at udpege f.eks. 10 som der kan vælges i mellem.
Vi er blevet enige om at drøfte det videre på pastorsamlingen her i Januar .
Endvidere en drøftelse af om der skal være en øvre og nedre grænse for hvor mange menigheder der kan koble sig på samme supervisor.
Der hvor vi er nu ser vi ikke mulighed for at vælge en supervisor udenfor Apostolsk Kirke . Supervision er i forståelsen af at holde accountable på tiltrædelsesgrundlag og akkreditering og må indtil videre være i forhold til en tjeneste i vores fællesskab. Dette udelukker naturligvis ikke at man også har andre accountable relationer med andre uden for Apostolsk kirke.
3.3.5. Hvordan honorerer vi økonomisk den tidsmæssige udfordring i forbindelse med den nye struktur?
I udgangspunktet afsættes der ikke fast løn til teamlederne.– men vi åbner op for at Nationalrådet på sigt kan vælge at sætte penge af til ad hoc ansættelse i kortere projekter på indstilling fra tjenesteteam eller serviceteam
Når det gælder Supervisor ligger vi op til at modtager-menigheden honorer tjenesten og det er noget som ordnes indbyrdes mellem menighed og supervisor. Man kunne overveje nogle fællestakster…
4. Konflikthåndtering:
Afrunding af dette punkt i forhold til procesgruppens arbejdsramme v. Niels-Peter.
Der er arbejdet på en konfliktmanual og vi er enige om at nedsætte en gruppe som kan arbejde med at få principperne for konflikthåndtering færdig defineret. Det ligger uden for procesgruppens arbejdsramme.
5. Fremadrettet proces:
5.1 Tidslinie:
Tidslinien er justeret efter dette procesmøde så den nu ser således ud: Se vedhæftet dokument.
1. Pastorråd 25.-26.01.08:
Præsentation og sidste æltning af tiltrædelseserklæring, akkreditering og strukturmodel. Information om implementeringsledelse som fungerer som Tjenesteteam det første år frem til ordinær Nationalråd i April 09.
2. Periode frem til Nationalråd 24.05.08:
Menigheder drøfter og ælter og gør sig klar til tiltrædelse/ikke tiltrædelse. Endvidere skal menighederne finde supervisor.
Menigheder anmodes om at indstille navne til Serviceteamleder og Serviceteammedlemmer som skal vælges på Nationalråd i Maj 08.
3. 24. Maj. Nationalråd. Med tiltrædelse, start af implementeringsledelse, samt udpegning af Serviceteam. TR nedlægges ved nationalrådssamling. Fra januar – maj 2008 kører TR videre med en slags serviceteam funktion.
4. Implementeringsfase
Set bl.a. i lyset af beslutning på sidste procesmøde om mere tid, anbefaler vi som procesledere, at længden af denne fase er fra 24.05.08 (Nationalrådssamling) til april 09, hvor vi anbefaler næste ordinær Nationalrådssamling.
5.2 Implementeringsfasen:
Ledelse af implementeringsfasen:
For at skabe tryghed i tiltrædelsesfasen og implementeringsfasen er vi enige om at TR i samarbejde med procesgruppen – sætter et team til denne opgave. Teamet skal køre et år og iværksætte den nye struktur. Jesper og Jacob har sagt ja til at lede denne fase.
Procesgruppen har udarbejdet en liste med navne. Ud fra disse sammensætter Jesper og Jacob et team.
5.3 Pastorsamling 25.- 26. Januar 2008
Procesledelsen har til opgave at planlægge og gennemføre pastorrådssamling. Når procesledelsen har fået overblik over hvor meget tid de skal bruge vil TR bruge eventuel resterende tid.
5.4 Næste procesmøde
Vi mødes for at opsamle og færdiggøre procesgruppens arbejde
Den 19. februar 2008 kl. 15 – 19 på IAH.