Arkiv for februar, 2008

Beslutningsreferat fra procesmøde den 19. Februar 2008

1. Siden sidst & indkomne kommentarer:
Evaluering og opfølgning af pastorsamling d. 25.-26.01.
Vi bør være opsøgende overfor de menigheder som ikke var med til sidste pastorsamling
Ansvarlig for dette er områdelederen.

Dette gøres inden for 2-3 uger – inden medio marts

Oplæg fra Corinne Skov-Martinet vedr. ægtefælle til præst.
Input fra Corinne Skov-Martines – Godt til afklaring af rollen for ægtefællen.
Vi tænker at det ikke som sådan skal være en del af akkrediteringen, som vi må holde klart fokus på – desuagtet køn/ægtefælle

Men inputtet viser at der er behov for at arbejde med ægtefællens rolle og forståelse af tjeneste og inputtet tages med i det videre arbejde blandt supervisorerne hvor det naturligt vil henfalde til.

2. Den videre proces: Forsoningsdelen
Der er en enkelt udestående samtale som vil blive gennemført snarest muligt.

Vi talte om nødvendigheden af at tale med skoleledere og AKBU ledere. Disse skal i øvrigt
inviteres med til Nationalrådssamlinger.

Vi aftalte at tage kontakt til de respektive skoleledere og AKBU hurtigst muligt.

3. Den videre proces : Strukturdelen
Version 3 (endelig version) sendes ud i løbet af de næste uger når der er læst korrektur på den
3.1 Strukturmodel:
3.1.1 Opfølgning på indgået associeringsaftaler

Aftalt at vi følger op på både Næstved og Tønder for at høre hvor de er henne i forhold til associering/tiltrædelse.

3.1.2 Repræsentativt demokrati versus selvsupplerende ledelse
Vi besluttede at bruge den model der er er beskrevet i vores oplæg, og som var med på pastorsamling. Så må vi justere henad vejen hvis der bliver brug for det.

Allan Tind og Jacob Viftrup arbejder videre med vedtægter som regulerer de forhold der handler om stemmeret, valgprocedure osv. Vedtægterne skal være færdige til godkendelse på Nationalrådssamling.

TR kommer med en liste med repræsentationsposter som sendes til Jacob Viftrup senest den 10 marts 2008

3.1.3 Supervisor funktion: indhold, sammenhængskraft i forhold til helhed, valg af supervisor, ”efteruddannelse” af supervisor m.v.

Med baggrund i drøftelsen på pastorsamlingen i Januar, besluttede vi at starte ud med frit valg blandt akkrediterede tjenester. Dog med den begrænsning at en supervisor skal have 2-3 menigheder for at kvalificeres som supervisor.

Den øvre grænse for antal menigheder sætter supervisor. Dog er det vigtigt ,at der sikres en kvalitet i tjeneste og relation hvilket kan tale for at en supervisor ikke har for mange menigheder.

3.1.4 Serviceteam: valg iværksættelse
Vi kører den procedure som er vedtaget

3.2 Tiltrædelseserklæringen:
3.2.1 Tjeneste og ledelsessyn
Ingen kommentarer
3.2.2 Teologi
Ingen kommentarer
3.2.3 Mission
Ingen kommentarer
3.2.4 Ressourcedeling
Afklaring om ”loft” for menigheder på halv sats. (Loft er på 140.000,- kr. for menigheder på fuld sats.)
Vi besluttede at loftet for menigheder på halv sats er halvdelen af loftet for dem på fuld sats

3.3 Akkrediteringsprincip:
Drøftelse af akkrediteringsprincippet og tankegangen heri.
3.3.1 Tjenesterelationer
3.3.2 Etik
Særligt her betoner Pinsevækkelsens Prædikantforening og perspektivering i forhold til Frikirkenet.

Vi bør lade os inspirere og samarbejde med Frikirkenet/Prædikantforening om dette område.

Aftalt at Repræsentanter fra AK i Frikirkenet, dyrker mulighederne for fælles fodslag i akkreditering. Procesgruppen anmoder AK-repræsentanter om at bringe det op snarest i frikirkenet.

Selve opgaven forankres i implementeringsledelsen.

4. Konflikthåndtering:
Afrunding af dette punkt i forhold til procesgruppens arbejdsramme. Vi besluttede sidst at nedsætte et arbejdende udvalg. Hvem vil gå ind i det?

Niels-Peter Hedegaard, Johannes Hansen, laver sammen en procedure for konflikthåndtering. De foreslår at tage Anders Bartholdy med i arbejdet.

Arbejdet skal være færdig til 1. Maj så det kan præsenteres/vedtages på Nationalrådssamling

5. Fremadrettet proces:
5.1 Tidslinie:
5.1.1. Perioden frem til Nationalråd 24.05.08

Udsendelse af samlet dokument, primo marts. (med rettelser og korrektur.)

Hvilken kommunikationsform bruges, og hvor langt skal dokumentet ud?
Skal sendes elektronisk og med post til alle menighedsledelser (10 stk til hver menighed.), skoler, missionær, - samt med invitation til nationalråd.)

Servicecenter står for farvekopiering og rundsendelse. Implementeringsledelsen skriver et følgebrev.

Skal noget laves til domino/Udfordringen?
Ja, efter Nationalråd skal det færdige og vedtagne kommunikeres ud

Menigheder drøfter og ælter og gør sig klar til tiltrædelse/ikke tiltrædelse.

Skal menighederne finde supervisor før eller efter nationalrådssamling?
Vi besluttede at arbejdet ligeså godt kan gå i gang nu – ikke at det er et krav at alle supervisorer er på plads inden Nationalråd
Allan Tind laver en liste med akkrediterede tjenester som sendes til Jacob Viftrup snarest.
Procedurebeskrivelse for valg af supervisor – laves af implementeringsteamet

Man skal endvidere pege på kandidater til serviceteam.
Dette vil også blive meddelt i det brev som sendes ud jf. ovenfor

5.1.2 Nationalråd: 24. Maj.
Følgende skal ske på Nationalråd:
Tiltrædelse af nye struktur og erklæring
Præsentation af implementeringsledelse,
Udpegning/valg af serviceteam.
TR nedlægges ved nationalrådssamling. Frem til maj 2008 kører TR videre med en slags serviceteam funktion.
Ændring af vedtægter.

5.1.3 Implementeringsfase - efter Nationalråd
Set bl.a. i lyset af beslutning på sidste procesmøde om mere tid, anbefaler vi som procesledere, at længden af denne fase er fra 24.05.08 (Nationalrådssamling) til april 09, hvor vi anbefaler næste ordinær Nationalrådssamling.
Implementeringsledelse nedsættes. Jacob Viftrup og Jesper Kure er bemyndiget til på pastorsamling at sammensætte team med 5-6 mænd og kvinder, der godkendes ved dette procesmøde. Procesgruppen nedlægges fra d.d.
Jacob Viftrup foreslås konstitueret som teamleder for implementeringsledelsen.

Ovenstående blev vedtaget.

Jesper og Jacob har sat et team på 5 personer.. Der er blev givet fuldstændig opbakning til dette team. Birigt Tind er en af dem, men de to øvrige mangler at give endelig besked da de først skal mandat fra deres respektive menighedsledelser

TR vil anbefale at det kommende Tjenesteteam ikke kan sammensættes med flere fra samme menighed. Når det gælder implementeringsledelsen som det nu er tilfældet med Jesper og Jacob (fra September når Jacob tiltræder i Kolding menighed), ser man det ikke problematisk idet dette team har en specifik implementeringsopgave, og da det kun består frem til april 2009.

5.2 Implementeringsfasen og ledelsen:
Oplæg fra Jacob Viftrup.
Oplægget blev ikke gennemgået.

Således opfattet

Procesledelsen